HAAH, min helt utrolig gode gamle historie om den der storm og Jonas Brothers, gosh :D

Det begynde pludselig at blæse helt utroligt meget.

”SHIT” Råbte Line. Og pegede ned af vejen. Karen kiggede mod der hvor hun pegede og så noget hun aldrig troede hun ville se. Hun havde kun set i fjernsynet. ”HVAD FUCK?” Karen var gået helt i chok. Det der var på himlen lang væk var en turnato. Lyder nok rimelig vildt. Hvordan havde de ikke fået hørt om at sådan en ville komme. Begge piger gik helt i panik, og begynde at skrige. Det så så uvirkeligt ud. De begynde at løbe rundt til de kom til en stor hal. Det var begynde virkelig at blæse og de kunne næsten ikke gå. De kunne se en mand råbe, men kunne intet høre. Han lavede tegn som om de skulle gå hen til ham. De fik kæmpet sig hen til ham, og han fik dem ind i hallen. ”I kan ikke være ude i det her vejr. I bliver nød til at blive her” sagde han. ”Tak” sagde karen, imens de fulgte efter ham. De blev sat hen i en hal med nogle få andre mennesker.
Bla bla bla
En bjælke faldt pludselig ned, og Karen og Line, nåede lige at komme hen på den anden side af den før den ramte dem. De løb hen til en dør hvor der var en trappe ned. De skynde sig ned i et lille rum. Der sad nogle andre der nede. Og de satte sig i den anden ende. Der var en helt vild lyd uden for. Det var helt vildt. De sad og holdt hinanden i hånde. Og Line begynde at ryste.
”Hej jeg er Joe” Sagde en af dem som sad overfor dem i det meget lille rum. De havde ikke lagt mærke til dem før, men der sad tre drenge. Joe tog hånden frem for at hilse på dem. ”Karen” sagde karen og tog hans hånd. ”og jeg er Line” sagde Line og smilede let, og tog hans hånd. De andre præsenterede sig som, Nick og Kevin. De var alle tre brødre.
”hyggeligt ikke?” sagde Joe og hentydende til vejret, og smilede skævt.